Alvorlig ulykke i Næstved

Kvindelig cyklist blev mandag formiddag ramt af en højresvingende lastbil.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ulykken skete i krydset Toldbodgade Havnegade i det centrale Næstved. Den kvindelige cyklist kørte lige over krydset, hvilket chaufføren af en 13 tons tung lastvogn overså. Det skriver Sjællandske mandag.

- Jeg holdt selv for rødt og kunne se at lastvognschaufføren sprang ud af bilen og løb om på den anden side. Da så jeg, at der lå en sko på vejen og en cykel under lastbilens fordæk. Jeg gik hen til hende og kunne se at hendes ben var brækkede. De lå mellem dækket og hjulkassen. Men jag kunne tale med hende så jeg greb hende i armhulerne og trak hende ud på gaden og lagde et tæppe over hende. Så alarmerede jeg Falck og politi, fortæller falckredder Bent Pedersen til Sjællandske.

Kvinden blev bragt til Næstved Sygehus.


Nyhedsoverblik