Det vi har sammen

Alt for mange børn dumpede cykelprøven

Foto: TV ØST

En stor gruppe børn havde massive problemer med selv de mest enkle køreregler, da elever fra Sorøs 6. klasser i tirsdags deltog i årets cyklistprøve.

Det var kun en ganske lille gruppe af cyklisterne der gik videre til finalen, da 6. klasserne i tirsdags deltog i den årlige cykelprøve i Sorøs gader. Alt for mange af børnene cyklede, som om de var helt alene i trafikken.

Der var blandt andet flere eksempler på, at eleverne kørte deres cykler helt over i den modsatte vejbane, hvis der stod en lastbil og spærrede. Flere elever skiftede vejbane uden at kigge sig tilbage. 

- Det bekymrer mig da, og det bekymrer de lærere, der var med ude og kontrollere på ruten. Niveauet bliver lavere og lavere, siger politiassistent, Toben Christensen fra Sorø Politi til Sjællandske.

Han efterlyser mere opmærksomhed fra forældrenes side.

Træn dit barns cykelfærdigheder: 

Her kan dit barn træne regler for cyklister i trafikken: Cykelmissionen

Besøg hjemmesiden for kampagnen "Alle Børn Cykler" her: http://www.abc-abc.dk/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App