Alliancen sendes vest på

Lolland-Falster Alliancen kan se frem til mange lange ture til Fyn og Jylland, når de tager hul på den kommende sæson.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I dag skulle der trækkes lod om fordelingen af den kommende sæsons 2. divisionshold. To hold skulle sendes til 2. division vest. Lolland-Falster Alliancen blev det ene hold sammen med Skjold fra Østerbro. Lodtrækningen fandt sted i DBU huset i Brøndby onsdag formiddag. Til gengæld var Nordvest FC og nyoprykkerne fra Svebølle heldige, da de fik pladser i østkredsen. Dermed undgik de mange Jyllandsture og dermed en masse udgifter. Det skriver Folketidende.dk

2. division skydes i gang første weekend i august.

De to divisioner

2. division vest består i den kommende sæson af følgende hold: BK Skjold, Lolland-Falster Alliancen, FC Fyn, Aarhus Fremad, Thisted FC, Skovbakken, Næsby, Brabrand, FC Svendborg, Lindholm, Otterup, Varde, Marienlyst, Aarup, Kjellerup og Viby IF

2. division øst består af Nordvest FC, Svebølle, Avarta, B93, BGA (Albertslund/Glostrup), Elite 3000 Helsingør, Fremad Amager, Herlev, HIK, Hvidovre, SC Egedal, Skjold Birkerød, Søllerød-Vedbæk, Vanløse, B1908 og Rishøj.


Nyhedsoverblik