Alle unge får ret til super-billige bus og togbilletter

Alle unge mellem 16 og 19 år får ret til at få et såkaldt HyperCard, der for 300 kroner om måneden giver næsten gratis transport med kollektiv trafik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Du betaler 300 kroner. Og så kan du køre gratis med kollektiv trafik i dit hjemområde – og i resten af landet skal du kun betale for en børne- eller i værste fald for en ungdomsbillet.

Det er nu tilbuddet til alle unge i regionen, efter regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti har indgået en milliardaftale om den kollektive trafik.

Ordningen har indtil nu kun været gældende for de unge på ungdomsuddannelser eller på en videregående uddannelse – men kommer nu til at gælde alle unge mellem 16 og 19 år.

Tiltaget kommer til at gælde i hele landet, og kommer til at koste statskassen omkring 300 millioner kroner, meddeler Ritzau.

Den politiske aftale ventes præsenteret klokken 10.

Læs mere om Hypercard på deres hjemmeside.


Nyhedsoverblik