Hvis en af dine nærmeste falder om med hjertestop, får du som regel en politimand i røret, når du ringer 112 i Danmark. Men det kan koste menneskeliv. Det viser erfaringer fra Norge.
I dag overlever langt flere nordmænd end danskere at få et hjertestop derhjemme eller i idrætsforeningen. Og det skyldes især, at de norske alarm- og vagtcentraler er bemandet af sygeplejersker, der ud fra en fast spørgeteknik afgør, om der er brug for en ambulance og derefter får sat borgeren i gang med førstehjælp på stedet, indtil hjælpen er ankommet, siger Mads Gilbert, professor i akut medicin ved Universitetssygehuset i Tromsø.
Sygeplejerskerne på vagtcentralen har blandt andet reddet livet for Odd Jan Gjeteskjær, da han fik hjertestop. Hans kone, Jorunn Lilly Gjeteskjær, havde kun et kort kursus fra folkeskolen i førstehjælp, men med vejledning fra vagtcentralen formåede hun at give sin mand hjertemassage og kunstigt åndedræt i 20 minutter, indtil en læge nåede frem.
- Hvis hun ikke havde givet mig førstehjælp, så havde jeg ikke siddet her i dag, siger Odd Jan Gjeteskjær, der i dag har fået et nyt hjerte.
Tidsfaktoren er afgørende for overlevelsen, når det gælder patienter med hjertestop og trafikofre. Derfor skal borgeren have en sygeplejerske i røret, når man ringer til alarmcentralen, mener Mads Gilbert.
- Efter min mening er det en menneskeret at kunne ringe til et nødnummer, der er bemandet af sundhedspersonale, for det handler om retten til at få rigtig og målrettet hjælp, når nøden er størst, siger Mads Gilbert.
Opskriften er forholdsvis enkel. Sygeplejersken udspørger borgeren ud fra en manual kaldet Norsk Indeks, der ud fra symptomerne anviser hastegraden og behovet for lægehjælp.
Ambulancefolk lytter med på samtalen og sender en læge af sted, hvis der er behov for det ud fra retningslinjerne. Dermed sparer man også mange ressourcer, fordi man ikke sender ambulancer eller lægehelikopter unødigt af sted.
Det har været medvirkende til, at regionen omkring Stavanger i det sydlige Norge i dag kan fremvise nordens bedste resultater for patienter med hjertestop. Hele 25 procent af nordmændene i regionen overlever et hjertestop uden for sygehuset. Til sammenligning er hjertestop næsten altid fatalt i Danmark. På landsplan overlever kun seks procent af danskerne et hjertestop på gaden.
Derfor står flere regioner - heriblandt Region Sjælland - på spring for at overtage Falcks vagtcentraler og sætte sundhedspersonale til at tage telefonen.