Aktionærer til stormøde

Max Bank bød i dag aktionærerne indenfor i Næstved-hallerne. Her ville de orientere om bankkrakket og overgangen til Finansiel Stabilitet. Ca. 200 af Max Banks i alt 23.000 aktionærer mødte op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Birthe og Kurt Nielsen har mistet deres pensionsopsparing. Derfor tog de straks fri fra arbejde, da de hørte om aktionærmødet med Max Bank i dag.

- Jeg har 12 kroner tilbage på min selvpension. Det er, hvad jeg har tilbage at blive gammel på. Det er lidt trist, siger Birthe Nielsen, aktionær, Boeslunde.

Det er et lovkrav, at banken senest 8 dage efter bankkrakket skal indbyde til et orienterende møde for aktionærerne. Indbydelsen kunne man se på Max Banks hjemmeside.

- Loven forskriver, man skal holde sådan et møde her. Det har vi gjort, og jeg synes, man fra bestyrelsens side på ordentlig måde har orienteret om baggrunden for situationen, siger Henrik Lund, tidligere administrerende direktør i Max Bank.

Men det gjorde ikke Birthe og Kurt Nielsen meget klogere.

- Det var en begravelse. Man ved ikke, hvor det bærer henad, siger Birthe Nielsen, aktionær fra Boeslunde.


Nyhedsoverblik