Det vi har sammen

Aktion endte i tumult

Foto: TV ØST

Politiet måtte hjælpe den højreekstremistiske gruppe, Danish Defence League, ud af Nakskov i aftes. Gruppens lejede bus blev smadret af lokale unge.

Danish Defence League forsøgte sig i går aftes med en charmeoffensiv i Nakskov. Uden det store held. Aktionen endte i stedet i tumult med lokale unge, der ville have fingre i medlemmerne af den stærkt islamkritiske gruppe.

Politiet måtte flere gange sætte hunde ind for at holde parterne adskilt. Værst gik det ud over den lejede minibus, som medlemmerne af Danish Defence League var kommet i. Dækkene blev skåret op og ruderne blev smadret.

Til sidst valgte politiet at eskortere gruppen ud af byen.

Danish Defence League stod i sommer bag en aktion mod en moske i Nakskov.  Her hængte de et banner op og satte klistermærker med Kurts Westergaards omstridte Muhammmed-tegning op på facaden. En aktion, som gruppen selv filmede og siden lagde ud på hjemmesiden youtube. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App