Aggressive bandefolk anholdt i Vordingborg

Onsdag aften er politiet massivt til stede i Vordingborg, hvor mellem 30 og 40 personer med relation til bandemiljøet har samlet sig.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Stemningen er aggressiv i Vordingborg onsdag aften.

Mellem 30 og 40 personer med relation til bandemiljøet har samlet sig i byen. Derfor er Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi massivt til stede med fire til fem politibiler.

- Vi har nogle grupperinger, der render rundt. Derfor er vi dernede lige nu, siger vagtchefen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Han fortsætter:

- To biler er stødt sammen ved banegårdspladsen. Og så opstår der et mindre slagsmål. Vi har nu anholdt cirka fire personer.

Politiet fik anmeldelsen klokken 18.21, og vagtchefen formoder, at bande-tilstedeværelsen skyldes søndagens masseslagsmål mellem to grupperinger.

Ved slagsmålet i søndags blev en mand stukket seks gange med en kniv.

TV2 ØST følger sagen.

<p style="color: #1e1e1e; text-decoration: none; font-family: Arial,FreeSans,'lucida console',sans-serif; font-size: 12px; font-style: normal; font-variant: normal; font-weight: normal; letter-spacing

Nyhedsoverblik