Aggressiv tarmbakterie hærger i regionen

Trods flere tiltag til at bekæmpe en farlig tarmbakterie, så breder den sig hurtigt på hospitalerne i Region Sjælland. Bakterien er resistent overfor antibiotika og har kostet flere dødsfald.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bakterien Clostridium difficile breder sig voldsomt på sygehusene i Region Sjælland. Mens der i 2010 var 152 smittede patienter var tallet i 2011 på trods af adskillige tiltag steget til 339 ifølge tal fra Statens Seruminstitut.

Fordoblingen er sket trods en lang række tiltag i både behandling og rengøring på regionens sygehuse.

- Vi må erkende, at det er en ganske overordentlig besværlig bakterie at have med at gøre. Men vi bliver nødt til at gøre noget, for blandt de smittede er der 30 procent flere, der dør, end der ellers ville. Det kan vi ikke bare sidde med hænderne i skødet og se på, siger Henrik Friis, der er ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus, til TV2ØST.

Afdelingen styrer overordnet de tiltag, der bliver sat i gang mod bakterien, og siden de første tilfælde i regionen blev registreret på Roskilde Sygehus i 2009, er der sat gang i adskillige modsvar mod Clostridium difficile.

Rengøring med klor

Bakterien er modstandsdygtig overfor både almindelige rengøringsmidler og hospitalssprit, så derfor sker desinficeringen, når bakterien bliver opdaget hos en patient, med klor.

- Ikke bare stuen selv, men også håndtag, kontakter og de ting, vi bruger i plejen af patienten skal rengøres med klor, siger Iben Thomsen, der er hygiejnesygeplejeske på Slagelse Sygehus.

På alle sygehusene er der en hygiejnesygeplejeske, og hver gang  Clostridium difficile bliver opdaget, kommer hygiejnesygeplejesken ud på afdelingen og rådgiver og anviser, hvad der skal gøres.

Patienten bliver også isoleret, og som noget nyt kommer patienten i et 5 ugers aftrapningsforløb efter at den reelle behandling, der tager 10-14 dage, er overstået.

- Vi har set, at 40 procent, der bliver smittet, får et tilbagefald. Det prøver vi så at forhindre, siger Henrik Friis.

Robot med brintoverilte

Nogle tiltag er sat igang for så kort tid siden, at de er for nye til at kunne måle effekten. Men bliver stigningen ikke stoppet kan næste skridt blive en robot, der allerede er brugt i Region Hovedstaden.

- De er glade for den derinde, men kan endnu ikke vise dokumentation for, at den virker. Det er en robot, der sender brintoverilte i koncentreret form ud i rummet. Det er rasende giftige dampe, men sikrer man stuerne, som skal være tomme, så skulle det altså dræbe alle bakterier. Også Clostridium difficile, siger Henrik Friis til TV2ØST.

Du kan her læse mere om Clostridium difficile i et tema om bakterien hos Statens Seruminstitut.


Nyhedsoverblik