Agersø Skole risikerer lukning

Sidste år var der seks elever, nu er der tre, men til næste skoleår vil der kun være en, og det vil næppe være nok, til at holde skolen åben.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ø-livet er ikke så populært for børnefamilier, som det har været. Det må en lokal skole på Agersø nu sande, da de efter sommerferien er startet op med tre elever.

De tre elever er nok til at holde skolen åbent resten af skoleåret, men når to af eleverne næste år skal i 7.klasse, skal de til Sjælland for at gå på Eggeslevmagle skole.

- Det er jo op til politikerne at afgøre, hvad der skal ske. Men vi håber selvfølgelig på, at der inden da er flyttet nogle flere børnefamilier til øen, eller at der er nogen fra den anden side, der får lyst til at sende deres børn herover i skole. Det tager kun et kvarter med færgen, og nogle børn vil få meget glæde af den ro og tid vi har til eleverne, siger lærer Palle Skov Jensen.

Eleverne er okay
De tre drenge på skolen har allerede en fast dag om ugen på Eggeslevmagle Skole. De kan godt lide både den og deres egen

- Det er fint og hyggeligt her. Os tre der er tilbage, er os der bedst kan enes. Men man savner da også nogle at spille fodbold med, siger elev Henrik Holst.

Ingen endelig beslutning
Politikkerne er i øjeblikket ved at behandle sagen. Der er ikke truffet nogen afgørelse om skolens fremtid endnu.


Nyhedsoverblik