Afviser Slagelses visum-klage

Den russiske ambassade siger, at man på forhånd advarede Slagelse om, at Carmen Lungu kunne blive stoppet ved indrejsen til Rusland.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den russiske ambassade siger, at man på forhånd advarede Slagelse om, at Carmen Lungu kunne blive stoppet ved indrejsen til Rusland.

Carmen Lungu skulle aldrig have haft det visum, der voldte Slagelses rumænske bagspiller så mange problemer ved paskontrollen i den russiske by Samara, og som betød, at hun blev tilbageholdt på et hotel ved lufthavnen, mens holdkammeraterne spillede den første Champions League-finale mod Lada Togliatti søndag.

På det russiske konsulat i København fortryder man i hvert fald, at man overhovedet satte et visum i et pas, som man anså for at være ugyldigt, fordi der var blevet sat ekstra sider ind.

- Vi sagde flere gange til den dame fra klubben, der tog sig af spillernes papirer, at det sandsynligvis ikke ville blive accepteret som gyldigt pas i Rusland, men hun lyttede ikke, siger stedfortrædende leder Vladimir Ulasevica, der på den måde mener, at Slagelse kendte til risikoen.

Det afviser Slagelses daglige leder, Bjarne Stenbæk.

- Havde de sagt noget, havde vi da reageret på det. De må tro, vi er komplet tåbelige, det ville da være vanvittigt at tage til Champions League-finale og vide, at passet måske ikke ville blive godkendt, siger Stenbæk.

 

 

//Ritzau// 


Nyhedsoverblik