Det vi har sammen

Afrika-kommission på luksusrejser

Foto: TV ØST

Regeringens Afrikakommission har brugt formuer af skattekroner på luksusflybilletter. Ellen Margrethe Løj, fra Gedesby på Falster var med i Kommissionen.

Når medlemmerne af regeringens Afrikakommission skulle ud og se, hvordan verdens allerfattigste mennesker skulle hjælpes, blev der ofte købt meget dyre billetter.

- Jeg kan sagtens forstå, hvis der er danskere, der tænker, hvordan kan man tage afsted på så dyre billetter med henblik på at hjælpe rigtigt fattige mennesker?", siger det tidligere medlem af Afrikakommissionen,

To forvaltningsretseksperter mener, at kommissionen har brudt det offentliges rejseregler.

- Jeg er ikke i tvivl om, at man går over grænsen, at man helt unødigt bruger penge på dyre flyverejser, siger Claus Haagen Jensen, der er professor i forvaltningsret ved Copenhagen Business School.

Bent Greve, der er professor i statskundskab ved Roskilde Universitet, mener også, at kommissionens rejseudgifter ser forkerte ud.

- Når jeg ser en konstant forbrug af business class-billetter, så tyder det på, at man har brugt flere penge på skatteydernes regning end, hvad man burde have gjort, siger Bent Greve.

For eksempel viser rejsebilag, at det sidste år kostede 191.000 kroner at flyve seks danske embedsmænd og et dansk kommissionsmedlem tur-retur fra Købenavn til Tanzania på business class.

En af business class-billetterne kostede 35.600 kroner, syv gange så meget som en normal billet. Det overrasker Bent Greve.

- Det tyder umiddelbart på en kultur, hvor man ikke er opmærksom på, at det er offentlige midler, man rejser på, siger Bent Greve.

/ritzau/

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App