Det vi har sammen

Afklaring for dræbt kvindes børn

Foto: TV ØST

Guldborgsund kommune mødes nu med Køge kommune for at finde en afklaring på, hvad der skal ske med to børn, hvis mor blev fundet dræbt i Trylleskolen i Solrød.

Ansvaret for de to børn var endt i et kommunalt dødvande mellem Køge Kommune og Guldborgsund Kommune. Børnene boede sammen med deres nu afdøde mor i Køge Kommune, mens deres biologiske far - der ikke umiddelbart er inde i billedet som én, der kan tage sig af børnene - bor i Guldborgsund Kommune. Det fortæller Dagbladet.

Lis Nors, der har været lærer for det ældste barn gennem fem år, tog børnene til sig umiddelbart, efter at den 36-årige mor den 21. september blev fundet død i Trylleskoven i Solrød. Men Lis Nors har på grund af den manglende kommunale afklaring ikke kunnet få sikkerhed for, at børnene kan blive hos hende, indtil et permanent sted bliver fundet. Og hun har heller ikke kunnet få »løn« for den pleje, hun giver børnene.

Men ifølge direktør for børne- og ungeforvaltningen i Køge Kommune, Tobias Børner Stax, er et møde altså nu aftalt til næste uge.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App