Det vi har sammen

Afklaring for ansatte i Max Bank

Foto: TV ØST

I dag fik Max Banks ansatte besked om, hvem der skal med videre til Sparekassen Sjælland og hvem, der skal til Finansiel Stabilitet.

Det var en skæbnedag for medarbejderne i Max Bank i dag. Banken har omkring 220 ansatte og de fik i dag brev om, hvorvidt deres fremtid ligger i Sparekassen Sjælland eller i statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet.

- Det har været en dag, som alle har set frem til med spænding og med lidt ondt i maven. De sidste tre uger har været en usikker tid, så alle har set frem til at få et svar i dag, siger fællestillidsmand i Max Bank, Ketty Olsen.

133 af de 220 ansatte flytter over i Sparekassen Sjælland. Tilbage er der omkring 90 medarbejdere, der ikke er blevet plads til. Nogen af dem kan se frem til nogle år i Finansiel Stabilitet. Andre vil snart blive afskediget.

01:22 Luk video

Tip os Har du et godt tip?