Afhøring af kniv-offer bekræfter mistanke

Politiet i Ringsted har torsdag afhørt den 31-årige mand, der onsdag blev stukket ned med en kniv på en café. Manden bekræfter politiets mistanke om, hvem der stod bag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Drabsforsøget på en 31-årig mand på Café Sila i Ringsted var ikke nogen tilfældig hændelse. Det fik politiet bekræftet ved afhøring af den 31-årige torsdag. Der er forbindelse mellem offeret og gerningsmanden.

Politiets mistanke til én bestemt person som gerningsmand lader samtidig til at holde stik. Politiet har en række bestemte steder, hvor man leder efter ham.

Derimod kan politiet endnu ikke konkludere, om der er en sammenhæng med en episode 15 minutter forinden, hvor den 31-årige truede en anden mand med en kniv på Nørregade.


Nyhedsoverblik