Affaldsgebyr skrottes

Et omstridt affaldsgebyr ser nu ud til at blive ændret.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Miljøminister Karen Ellemann (V) vil nu ændre et affaldsgebyr, der siden nytår har skabt vrede blandt mange mindre virksomheder.

Kritikken er bl.a rejst her på TV2 Øst af Lars Johnsen, der  er glad for ministrens melding. Han har indtil nu været tvunget til at betale affaldsgebyr, selv om han ikke har noget affald.

Det er danske virksomheders massive klager over det nye affaldsgebyr på genbrugspladserne der nu får miljøminister Karen Ellemann (V) til at genoverveje ordningen. Hun konstaterer, at der har været en del debat om loven.

- Siden nytår har vi kunnet gøre os nogle erfaringer med, hvordan den nye ordning fungerer.

- Vi kan i hvert fald konkludere, at nogle af forudsætningerne for systemet ikke har holdt vand, siger hun i en skriftlig kommentar.


Nyhedsoverblik