Det vi har sammen

Afdeling uden duft

Foto: TV ØST

Der dufter af ingenting på Geriatrisk afdeling på Næstved Sygehus - og det er helt bevidst.

 


Ellers tak til blomster og parfume. Sådan lyder det på Geriatrisk afdeling på Næstved Sygehus, som netop har modtaget en pris for at være Danmarks eneste duftneutrale afdeling.


 


- Her dufter af ingenting, siger afdelingssygeplejerske Anne-Grethe Larsen fra Geriatrisk afdeling på Næstved Sygehus. Sammen med sygehusledelsen har hun nemlig fået lov til at erklære afdelingen for duftneutral.


 


- Vi vil gerne gøre det bedste for vores patienter og for vores kollegaer. Derfor har vi sat det her arbejde i gang, siger Anne-Grethe Larsen.


 


Nej til parfume


 


En duftneutral afdeling betyder, at både patienter, pårørende og personale skal undgå stærkt lugtende ting på arbejdet såsom parfume og stærkt lugtende blomster.


 


- Man skal som patient ikke blive mere syg af at være på hospitalet, og hvis man ligger som patient og har kvalme, og der kommer en ind, som dufter kraftigt af parfume, så kan man som patient få det endnu dårligere, siger Anne-Grethe Larsen.


 


Præmie for initiativet


 


Afdelingen har netop modtaget en pris fra Danmarks største patientforening for duft- og kemikalieoverfølsomme, MCS Foreningen, for at have gjort afdelingen til den mest duftneutrale i Danmark. Præmien bestod af tulipaner og chokolade.


 


- Det er jo ikke, fordi der ikke må dufte her i afdelingen. Det er jo ikke sådan, at man kommer herind, og så dufter der ikke af noget. Det gør der. Men det er dufte, som vi alle sammen kan kapere, siger Anne-Grethe Larsen.


01:59 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App