Det vi har sammen

Ænder var skyld i sammenstød

Foto: TV ØST

En andefamilie ville søndag krydse omfartsvejen ved Holbæk. Det resulterede i et mindre trafikuheld, da en bilist ville holde tilbage for ænderne

Når ænder vil krydse en vej, sker det uden hensyntagen til andre trafikanter.
 
Derfor har det formentlig også været en lidt brat opbremsning, som en andefamilie var vidne til søndag formiddag på omfartsvejen ved Holbæk.
 
Her kom en 56-årig mand fra Tølløse kørende i nordvestlig retning, da han pludselig opdager andefamilien ude på kørebanen.
 
For at undgå at påkøre ænderne bremser han, men det kommer bag på en 40-årig, mandlig bilist fra Kirke Hyllinge, som kører bagved.
 
Derfor kørte han lige op i bagsmækken på bilisten fra Tølløse, skriver Midt- Og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
 
Hverken bilister - eller ænder - kom til skade ved uheldet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App