Ældre mister hjælp til haven

Foto: TV ØST

Ældre i Fladså og Næstved Kommune har før kommunesammenlægningen haft havehjælp til rådighed. Men det vil de højst sandsynligt ikke få meget længere.

Før kommunesammenlægningen kunne ældre fra Fladså og Næstved få hjælp til deres have.

Kontanthjælpsmodtagere i aktivering ordnede de ældres haver, og omkring 200 pensionister gjorde brug af denne hjælp.

Efter kommunalreformen er det ikke sikkert, at de ældre får lov til at beholde ordningen. I Næstved var ordningen gratis for pensionister, der krævede hjemmehjælp, og i Fladså kostede det 300 kroner om året.

Men ordningerne nu skal harmoniseres i den nye storkommune. Og da der her er langt flere ældre, og da der nu gerne skulle være arbejde til de, der nu er på kontanthjælp, så er det tvivlsomt, at ordningen fortsætter. Det fortæller formand for arbejdsudvalget Linda Christensen (S) til Sjællandske.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App