Ældre mand offer for hjemmerøveri

En ældre mand blev lørdag eftermiddag udsat for hjemmerøveri. Naboerne er rystede.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var knap blevet mørkt, da en ældre mand lørdag eftermiddag blev overfaldet i sit hjem i Nakskov.

Gerningsmanden bankede på døren hos den ældre mand, og da han lukkede op fik han et slag i hovedet. Røveren slap derefter afsted med et ukendt pengebeløb.

Det er langt fra første gang, at det er en ældre borger, der er mål for røveri i hjemmet.
Naboerne til det seneste offer har også allerede taget deres forholdsregler

- Vi har altid vores dør låst, men nu skal man så lige vænne sig til, at man skal kigge ud af vinduet, inden man åbner døren, siger Benny Larsen, som er nabo til offeret.

- Jeg har beslag på døre og vinduer, jeg har kæde på døren, og jeg låser altid over det hele, fortæller Gurli Jacobsen, som også er nabo til den ældre mand.

Politiet efterlyser vidner, der kan have set gerningsmanden til hjemmerøveriet i Nakskov, da offeret selv ikke har været i stand til at give et signalement.


Nyhedsoverblik