En 80-årig kvinde fra Lolland er i livsfare.
Torsdag morgen blev hun reddet ud fra sin lejlighed i Nysted, hvor der var opstået en brand. Lokalpolitiet i Nykøbing har været i kontakt med Nykøbing Sygehus, og her bliver hendes tilstand betegnet som kritisk.
Det skriver Folketidende.
Efter ankomsten til sygehuset fik den ældre kvinde hjertestop og blev lagt i kunstigt koma ifølge avisen. Fredag eftermiddag vil lægerne forsøge at vække hende igen.
Branden opstod angiveligt på grund af rygning i sengen.