Ældre er vrede over at miste hjemmehjælpere

I Slagelse skal dele af hjemmehjælpen nu laves om. Det betyder at nogle ældre borgere mister nogle af de rutinerede hjemmehjælpere, der kommer i deres hje

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fra på mandag skal større grupper af hjemmehjælpere blive til mindre teams.

Dermed skal nogle borgere sige farvel til nogle af de faste hjemmehjælpere, de har haft længe, og som de er glade for.

- De ved jo nøjagtig, hvordan de skal hjælpe os. Det er jo ikke alle nye, der ved det, så derfor fik vi jo et chok i går, da vi fik at vide, at nogle af de faste skal flyttes, siger Henny Hansen, som bor i ældrebolig på Svendsgade i Slagelse.

Fik sen besked

Der er kun tre dage til omstruktureringen træde ri kraft, men de berørte ældre har først fået beskeden af deres hjemmehjælpere i går og i dag.

- Vi blev så rasende over, at vi ikke havde fået det at vide. Hvorfor skulle vi ikke have det at vide, vi er jo dem, der skal hjælpes, siger Lissie Larsen, hvis mand modtager hjemmehjælp flere gange om dagen og står til at miste en af sine faste hjemmehjælpere.

Ifølge ledelsen er der kun tale om, at cirka 10 ud af 250 hjemmehjælpere skal flyttes rundt.

- Det er lidt synd, de er blevet så utrygge ved det her, fordi det er egentlig ikke nogen særlig stor omvæltning, fortæller Hanne Duffy, som er områdechef for ældreplejen i Slagelse.

Mindre teams af hjemmehjælpere

Hun forklarer, at omstruktureringen blandt andet skyldes, at man vil lave mindre teams af hjemmehjælpere, så der ikke skal komme så mange forskellige hjem hos den ældre.

Teamsne er sat sammen ud fra hjemmehjælpernes kompetencer, og det vil medføre at nogle borgere ikke vil have helt de samme hjememhjælpere, som de har i dag.

- Det er ikke sådan, at man altid kan regne med at have den samme hjemmehjælper. Vi prøver at lave to-tre kontaktpersoner til de ældre, og så er det så den ene af de kontaktpersoner, der bliver flyttet, det er ikke dem allesammen, siger Hanne Duffy.

Men det som de ældre også er kede af, er, at de ikke har fået noget at vide før i går og i dag?

- Du kan selvfølgelig have ret i, at man kunne have været mere proaktiv, men nogle gange skaber det større utryghed. For en måned siden vidste vi nemlig ikke, hvem der skulle være borgernes nye kontaktpersoner. Det har borgerne fået at vide nu, eller også så får de det at vide snart, fortæller hun.

 


Nyhedsoverblik