Ældre ægtepar udsat for hjemmerøveri

Tre unge mænd trængte fredag aften ind til et ældre ægtepar i Haslev. Røverne var sortklædte og havde hætter på.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hjemmerøveriet skete klokken 21.56 fredag aften på Sofiendalsvej i Haslev. De tre unge mænd trængte ind i hjemmet og tog en køkkenkniv, som de brugte til at true parret med.

Udbyttet ved røveriet var et mindre pengebeløb, nogle mønter og et luftgevær.

Dagen før var der et væbnet røveri mod Dagli'Brugsen i Terslev kort derfra. Også her var gerningsmændene maskerede og bevæbnede med køkkenknive. Politiet vil nu undersøge om det er de samme gerningsmænd, der står bag de to røverier.

Røverne beskrives som unge, de talte danske - måske med engelsk accent, og var som sagt sortklædte og havde hætter over hovedet. De bar såkaldt "hip-hop tøj" - altså hættetrøjer og hængerøvsbuker.

Politiet vil gerne have henvendelser fra folk, der har set noget i området i tiden omkring røveriet.

 


Nyhedsoverblik