Advarsel mod falsk Ikea e-mail

Falsk email opfordrer folk til at give fortrolige oplysninger om deres kreditkort. Ikea i Danmark overvejer at gå til politiet.

Ved hjælp af en falsk Ikea e-mail forsøger svindlere at lokke folk til at afsløre oplysninger om deres kreditkort. Ikea Danmark advarer om fupnummeret og overvejer at gå til politiet med sagen.

Det er mails fra adressen infoikea.no, som forsøger at få modtagerne til at gå ind på et Ikea-lignende site. Men det hele er snyd, lyder det fra det rigtige Ikea Danmark.

- Det er beklageligt, at Ikea bliver misbrugt i dette svindelnummer. Ikea opfordrer aldrig sine kunder til at offentliggøre kreditkortoplysninger på den måde, siger kommunikationsmedarbejder Tina Lindharth i en pressemeddelelse.

Det falske site beder modtagerne om at indtaste navn, kortnummer, udløbsdato, verifikationskode og pindkode.

/ritzau/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App