Advarsel mod drikkevand

Borgerne i Havnsø advares nu mod at drikke vand fra hanen efter der er fundet jordbakterier

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er et for højt indhold af de såkaldte coliforme-bakterier, der er fundet i prøverne udtaget fredag den 12. august fra Havnsø Vandværk. Prøver, som der onsdag kom svar på. Vandværket leverer vand til 1100 husstande.

Det forurenede vand må ikke anvendes til skylning af salat eller andre rå grøntsager, i stedet kan skylningen foretages med kogt vand. Vandet kan benyttes til bruse- og karbadning, men man skal være opmærksom på, at børn ikke drikker vandet. Derudover skal man koge vandet til tandbørstning og opvask. Sådan lyder anbefalingen for anvendelse af forurenet drikkevand fra Kalundborg Kommune.

Årsagen til bakterieindholdet er formentlig overfladevand, der er blevet blandet med drikkevandet i forbindelse med de mange byger. Der er ikke fundet E-colibakterier i den forurenede prøve, understreger Hans Jensen, formand for Havnsø Vandværk.

Der bliver udtaget nye prøver torsdag for at spore hvor bakterierne kommer fra.

- Havnsø Vandværk arbejder på at finde forureningskilden. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvor lang tid der går, før drikkevandet igen er i orden, siger Hans Jensen, formand for Havnsø Vandværk.


Nyhedsoverblik