Advarer ældre mod tricktyve

Tyveriet af 15.000 kroner hos en 87-årig kvinde, får nu politiet fra Midt- og Vestsjælland til at advare ældre mod tricktyve."Luk ikke op for ukendte ved døren", lyder advarslen.

Den 87-årige kvinde bor ved Nørretorv i Ringsted og mandag morgen fandt en eller flere trick-tyve, af udenlandsk herkomst, vej til hendes bopæl.

Ifølge politiet lykkedes det mændene at skaffe sig adgang ved at bede om en underskrift på et stykke papir og iøvrigt forvirre den 87-årige. Mens den anden mand listede ind i hjemmet og tømte en skuffe for 15.000 kroner i kontanter.

Det var kvindes hjemmehjælper, der efterfølgende kontaktede politiet og anmeldte tyveriet.

Politiet vil gerne benytte sagen til at advare især ældre om ikke at lukke nogen ind på sin bopæl, som man ikke kender eller som man ikke har haft en forudgående aftale med. Hvis man er usikker, så lad være med at lukke op.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App