Adoptivforældre vil have Amy tilbage

Adoptivforældre, der i første omgang hentede pigen Amy til Danmark går nu i pressen for at få hende tilbage. De lover ikke at svigte hende igen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Adoptivforældre vil ikke svigte igen

Amy blev i 2009 adopteret af Oxana og Kenneth Steen fra Etiopien, og adoptivforældrene kæmper nu for at få hende hjem fra det opholdssted, hvor hun blev anbragt af Næstved Kommune, efter at hun blev fjernet fra sit hidtidige plejefamilie. Det gør de ved at forsøge at genopbygge Amys tillid til dem. De lover aldrig at svigte Amy igen.

I dag fortæller parret i Sjællandske for første gang deres historie i offentligheden.

Skal tilbage til sin lillesøster

- Der er intet vi ønsker mere brændende, end at få Amy tilbage til vores familie, siger Oxana og Kenneth Steen. Parret arbejder tæt sammen med Næstved Kommune og opholdsstedet Arken, hvor 12-årige Amy er anbragt, på langtsomt at genopbygge tillidsforholdet, så pigen engang kan komme tilbage til sine forældre og lillesøsteren Isabella.

Parret har i flere måneder følt sig hængt ud som elendige forældre, der hentede et barn i Etiopien og efterfølgende fik pigen anbragt hos en plejefamilie.

Offentlig forargelse over meget voldsom video

Amy-sagen har vakt enorm vrede i hele landet. Det var især en videooptagelse af en voldsom flytning fra pigens plejefamilie til et hemmeligt sommerhus, der har skabt harme og debat om børns rettigheder.

Til Sjællandske fortæller parret om de problemer de havde for at skabe et familieliv for Amy og lillesøsteren, og hvor Amy blev voldelig og flere gange stak af hjemmefra, ligesom hun truede med at begå selvmord.


Nyhedsoverblik