Det bliver svært at drive et gymnasium i landsdelen, hvis der bliver indført høje adgangskrav. Det konkluderer tænketanken Cevea på baggrund af beregninger ud fra tal fra Undervisningsministeriet.
Årsagen til lukningstruslen er, at folkeskolerne mange steder i Region Sjælland har en større andel af elever, der kommer fra hjem, hvor forældrene har kort eller ingen uddannelse, end man ser i de store byer. Det smitter af på niveauet, og dermed også på afgangskaraktererne i 9. klasse.
- Hvis man for eksempel sætter adgangskravet til gymnasiet til et karaktergennemsnit på 6,5, vil der være masser af helt almindelige, gennemsnitlige folkeskoleelever i regionen, som ikke kan komme i gymnasiet, selvom netop disse gymnasier faktisk er blandt de bedste i landet, når det kommer til at bryde den negative sociale arv, siger analysechef i Cevea, Jens Jonatan Steen og uddyber:
- Den nuværende finansieringsmodel for gymnasierne med de omdiskuterede taxametre betyder, at institutionerne bliver betalt efter, hvor mange elever de får, og hvor mange, der gennemfører. Strammer man adgangskravet for meget, risikerer adskillige gymnasier i regionen at komme til at mangle så mange elever, at de får svært ved at få økonomien til at hænge sammen og må dreje nøglen om.
Gymnasier rammes hårdt af adgangskrav på 7
Enkelte partier, som DF og Venstre, har krævet adgangskrav helt op på et karaktergennemsnit på 7. Det vil sætte Midtsjællands Gymnasium, Kalundborg Gymnasium og Nakskov Gymnasium i farezonen for at måtte lukke, da gymnasieeleverne på disse gymnasier gennemsnitligt set har et snit under 7 fra folkeskolen. På Midtsjællands Gymnasium og HF’s Haslev afdeling lå snittet fra folkeskolens afgangsprøver i 2010 på 6,84, på Kalundborg Gymnasium og HF på 6,92 og på Nakskov Gymnasium og HF på 6,93.
Ifølge Jens Jonatan Steen vil et adgangskrav sandsynligvis få den stik modsatte effekt af det, som fortalerne ønsker:
- Meningen med adgangskravet skulle være bremse det hastigt stigende optag på gymnasierne og derved sikre større søgning mod erhvervsskolerne. Det kan være god ræson i at styrke erhvervsskolerne som det foretrukne uddannelsesvalg, men det er ikke nogen særlig smart løsning at gøre det ved at skyde udvalgte sjællandske gymnasier ned. Særligt ikke når disse tilhører toppen, når det handler om at sikre, at børn fra uddannelsesfremmede hjem får en gymnasial uddannelse, siger han.
Fokus på gymnasiernes løfteevne
Vordingborg og Midtsjællands Gymnasium løfter i dag deres elevers afgangsgennemsnit med henholdsvis 0,3 og 0,4 i forhold til, hvilket snit man kunne forvente elevernes baggrund taget i betragtning. Derudover løfter Maribo Gymnasium med 0,2. Men blandt disse vil Midtsjællands Gymnasium altså kunne risikere at skulle dreje nøglen om, hvis der indføres et adgangskrav på 7.
- I stedet for at fokusere ensidigt på adgangskravet bør man se nærmere på gymnasiernes evne til at løfte elevernes faglige niveau. Tallene viser nemlig også, at nogle af regionens gymnasier er blandt landets bedste, når det gælder om at løfte elevernes niveau, så de kommer ud med en højere studentereksamen, end deres baggrund lagde op til, siger Jens Jonatan Steen.