Absalonskolens elever udsættes for kræftrisiko

Foto: TV ØST

I alt 26 skoler landet over får en rød smiley for såkaldt kræftfremkaldende belastninger. Absalonskolen i Holbæk er at finde på Arbejdstilsynets liste.

Det er hovedsageligt manglen på udsugning i enten skolekøkkenet eller sløjdlokalet, der er årsag til de røde smileys, som Arbejdstilsynet har uddelt til flere skoler. Flere tusinde elever risikerer at få kræft af undervisningen på deres skole eller gymnasium, skriver Nyhedsbrevet 3F.

Ifølge Arbejdstilsynet har kun syv ud af de 26 skoler eller gymnasier efter den indkasserede sure smiley fået rettet problemerne, og blandt dem findes en af regionens fine gamle skoler, nemlig Sorø Akademis Skole i Sorø.

Halvdelen af skolerne har haft den røde smiley i et helt år, og fire skoler har næsten kendt problemet i to år uden at gøre noget ved det.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App