Absalons mission forlænges

Regeringen vil forlænge det danske skib Absalons deltagelse i kampen mod pirater ved Afrikas Horn.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det danske krigsskib Absalon, der patruljerer i Adenbugten ved Afrikas Horn, bliver forlænget med et par måneder. Forlængelsen sker på baggrund af den seneste tids kapringer af handelsskibe i området, oplyser Forsvarsministeriet.

Absalon var planlagt til at sejle hjem til Danmark i midten af januar 2009. I stedet vil skibet fortsætte sin indsats i yderligere nogle måneder frem til omkring den 1. april.

- Vi har drøftet sagen i regeringen, hvor også økonomi- og erhvervsministeren og Udenrigsministeriet lagde stor vægt på et markant dansk fingeraftryk i indsatsen mod pirateri. Jeg er meget glad for, at det er lykkes at finde en mulighed for at forlænge det danske bidrag til Task Force 150. Absalon yder en stor indsats i bekæmpelsen af pirateri, og vi får med denne løsning mulighed for at fortsætte den vigtige indsats yderligere et stykke tid, siger forsvarsminister Søren Gade (V) onsdag aften i en pressemeddelelse.

/ritzau/


Nyhedsoverblik