Årvågent vidne forhindrede røveri

En opmærksom borger reagerede hurtigt torsdag aften og forhindrede et røveri mod en Fakta butik i Hårlev på Stevns.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vidnet bemærkede en mand, der fik rundt iført elefanthue og med "noget i hånden," og ringede straks til politiet og anmeldte, at et røveri var under opsejling.

Den mistænkelige mand hoppede ind i en bil, som kørte væk fra stedet. Men andre vidner noterede nummeret på bilen, som politiet senere fandt. Og i bilen lå både en elefanthue og en stor kniv.

To 18-årige mænd fra henholdsvis Karise og Hårlev blev anholdt og sigtet for forsøg på røveri.

Politiet roser vidnerne for deres gode iagttagelser, der altså førte til en hurtig opklaring af røveriforsøget.

 


Nyhedsoverblik