Årets Miljølandmand er fra Sydsjælland

Videnscenter for Landbrug har kåret Årets Miljølandmand. Prisen gik til godsejer Christian Danneskiold Lassen fra Holmegaard Gods.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Fældning af birketræer og bevaring af en mose. Det er noget af det, der har gjort Christian Danneskiold Lassen til Årets Miljølandmand. Godsejeren er en konventionel landmand, men prioriterer naturen højt.

- Det er ligegyldigt, hvor lille et plan det foregår på - har jeg et lille mosehul eller vandhul - så må man prøve at bevare den natur, siger Christian Danneskiold Lassen til P4 Sjælland.

Hos Videnscenter for Landbrug er det vigtigt at finde nogle forbilleder.

- Vi vil gerne have fokus på at finde nogle rigtig gode ambassadører, der viser nogle effektive metoder til at reducere næringsstofudvaskningen fra deres gårde, siger Irene Wiborg til P4 Sjælland.


Nyhedsoverblik