Det vi har sammen

Årets kornhøst er skudt i gang

Foto: TV ØST

På trods af det knastørre sommervejr tegner det rigtig godt for regionens landmænd.

 

På Kaløvej nord for Sakskøbing bager sommersolen fra en skyfri himmel. Og for en landmand er det både godt og skidt.

 

 - For så er ferien forbi, siger landmand Henrik Høegh-Andersen. For ham er årets høst skudt igang. Og det samme gælder for resten af regionens landmænd.

 

 - Det der kommer nu af de store afgrøder, det er vinterbyggen og så rapsen, forklarer planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen fra Dansk Landbrug Sydsjælland. Regionens landbosforeninger melder om gode udsigter for årets høst. For selvom den tørre sommer har tærret lidt på nogle afgrøder, så giver varmen og det gode høstvejr også visse fordele.

 

 - Hede giver hvede, så den kan også være med til at give et fornuftigt udbytte. Men jeg vil ikke spå om høsten før landmændene har den i hus, siger Erik Skov Nielsen. Det vil Henrik Høegh-Andersen til gengæld gerne:

 

 - Lige nu på vinterbyggen ser vi ud til at få godt og vel 9 ton, så det ser helt godt ud. Og jeg tror også de andre klarer det selvom det er så tørt nu, siger han. Selvom han godt kunne have ønsket sig en smule mere regn, så er den tørre sommer en kærkommen overraskelse - især efter katastrofeåret for to år siden.

 

 - Der var det ikke sjovt, der var en del hektar vi slet ikke fik høstet. Og lige her hvor vi er nu, der stod det hele under vand, fortæller han.

 

Det gode høstvejr forventes at fortsætte i hvert fald til og med onsdag.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App