Det vi har sammen

Årets julemærke på gaden

Foto: TV ØST

Kongehuset var repræsenteret af kronprinsesse Mary, der viste det 107. Julemærke frem. Årets eksemplar er i år designet af kunstneren Sussi Bech

Årets julemærke blev mandag præsenteret i et ROYALT skær.

00:23 Luk video

Overskuddet fra julemærket går som bekendt til overvægtige og ensomme børn, der kan få et ophold på et julemærkehjem som det I Skælskør - men julemærkerne er ikke længere nok til at økonomien kan hænge sammen.

I gamle dage, da posten stadig var den vigtigste budbringer af nyt. Dengang da julemærket første gang kom på gaden i 1904 og mange år frem. Dengang kunne mærket alene drive økonomien for julemærkehjemmene.

I dag hvor breve og postkort har konkurrence fra E-mails og mobiltelefoner, kan mærket kun trække halvdelen af den økonomi, som de fire julermærkehjem er afhængig af.

Derfor finder Julemærkefonden hele tiden på nyt for at skaffe de cira 50 millioner, som det koster at drive julemærkehjemmene. I dag kommer en stor del fra donationer og arv, men i år er der også kommet julemærkepynt til juletræet, og så bliver der bortauktioneret en del af de legendariske puttetæpper, som en gruppe frivillige hvert år laver til børnene på hjemmene.

- Det er bare alletiders, siger viceforstander Per Fischer fra Skælskør Julemærkehjem.

Auktionen som bliver holdt på internetauktionshuset Lauritz.com er nok ikke det, der på lang sigt redder økonomien. Men dét sammen med de andre tiltag er forhåbentligt med til at redde julemærkehjemmene på lang sigt.

- Det er de mange bække små. Og det passer fint ind i ånden med selve julemærket, hvor få ører på et enkelt postkort sammen med alle de andre julepostkort, har kunnet drive de her julemærkehjem, siger Per Fischer.

02:19 Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App