Årets første frilandskartofler

Niels Hasselriis har i dag gravet de første kartofler op i Odsherred. I følge kartoffelavleren selv, er det blandt landets første.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Har du 100 kroner til overs i madbudgettet, så kan du købe 1 kg. nye kartofler til aftensmaden. Landmand Niels Hasseriis fra Stenstrup har nemlig taget de første frilandskartofler op af jorden i dag.

Niels Hasselriis har ikke hørt om andre af hans kollegaer, der har taget kartofler op af jorden endnu, og han har heller ikke kunne finde nogen på internettet. Så Niels Hasselriis er forholdsvis sikker på, at han er blandt de første i Danmark, som har nyopgravede kartofler.

- Det er en fornøjelse. Det er helt sikkert sport i at være den første, og folk forventer også, at jeg er den første, der har nyopgravede frilandskartofler, siger en glad Niels Hasselriis.

Han var ellers nervøs for årets produktion, da der har været nattefrost i en stor del af 2013.

- Jeg kan ikke mindes, at det har været så mærkeligt og koldt, som det har været i år. Jeg plejer at tage de første kartofler op omkring 5. maj, siger Niels Hasselriis.

De første kartofler kan købes fredag. De koster 100 kroner per kilo. Men har man tålmodighed og kan vente tre uger, så regner Niels Hasselriis med, at kartoflerne koster 15-20 kroner per kilo.


Nyhedsoverblik