Det vi har sammen

To år for bankrøveri

Foto: TV ØST

To røvere fra København blev torsdag idømt ubetingede fængselsstraffe for et bankrøveri på Bogø. Ifølge de dømte, var de blevet presset af rockere.

Det var et ret kluntet bankrøveri, som to røvere i maj forsøgte på Bogø. Deres flugt-knallert brød sammen, og de blev senere anholdt ombord på færgen "Ida", som skulle sejle dem tilbage til fastlandet.

Torsdag blev de to mænd hver idømt to års ubetinget fængsel ved Retten i Nykøbing Falster. Det skriver Folketidende.dk. Mændene modtog dommen, men forklarede i retten, at de var blevet truet til røveriet af nogle rockere, som de tidligere havde været i slagsmål med.

Tip os Har du et godt tip?