Åben invitation gav ingen gæster

Et ægtepar fra Allerslev ved Præstø indbød fremmede til at holde jul med dem. Men der dukkede ikke nogen op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hjemme hos ægteparert Baltzer er der husrum - og hjerterum.

Som vi fortalte i TV2 ØST lillejuleaften, så inviterede ægteparret fremmede til at holde jul hos dem. For der er som bekendt ingen, der skal være alene i julen.

Men det generøse tilbud resulterede ikke i flere gæster.

- Vi tror, vi har været for sent ude. Sådan noget skal nok allerede arrangeres i begyndelsen af november, mener Kirsten Baltzer.

Men gæstebuddet har ikke været forgæves. Parret har nemlig fået et opkald fra en alene-far.

- Han tænkte på at lave noget til næste år selv. Han havde også masser af plads, som han sagde. Og han syntes, det var et godt initiativ, fortæller Kirsten Baltzer.

Selvom det ikke blev til flere gæster hjemme hos den hjertevarme familie i år - så fortsætter de med deres gæstebud til næste år.

- Vi prøver da igen til næste år. For vi synes, det er en god idé, fastslår Kirsten Baltzer med et stort smil.


Nyhedsoverblik