Det vi har sammen

942 taget i ny stor fartaktion

Foto: TV ØST

Igen har politiets fotovogn ligget på lur ved motorvej. Denne gang kørte hver syvende bilist for stærkt, og hele 156 kørekort kan se frem til at få klip.

Det er en velkendt sag, at politiet i øjeblikket holder et nøje øje til bilisternes fart langs det store vejarbejde på Vestmotorvejen, hvor Slagelse Omfartsvej i øjeblikket tilsluttes.

Men på bare syv timer i går kunne politiet i denne omgang udskrive hele 942 fartbøder langs vejarbejdet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

To i minuttet gav million

De mange bøder svarer til, at der blev taget mere end to billeder i minuttet gennem hele perioden. Med den mindst mulige bødestørrelse svarer det til, at der på de syv timer blev tjent knap en million kroner i fartbøder til statskassen.

Man må maksimalt køre 80 kilometer i timen på strækningen, da der er pludselige sving og smallere vejbaner som en følge af arbejdet. Men alt for mange bilister trykker for hårdt på speederen, og lader på den måde hånt om både deres egen, medtrafikanterne og vejarbejdernes sikkerhed.

Masser af klip i kørekort

I alt 942 bilister blev knaldet i aktionen - heraf kan 156 se frem til at få et klip i kørekortet, og fem kan se frem til at skulle til en kontrollerende køreprøve med efterfølgende betinget frakendelse af kortet.

Højeste hastighed på strækningen var på hele 146 kilometer i timen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App