Det vi har sammen

9 ud af 10 trygge ved lægevagten

Foto: TV ØST

Langt de fleste borgere er tilfredse med den nye lægevagtordning og føler sig trygge, hvis de igen skal have fat i lægevagten.

En ny undersøgelse viser, at borgerne i Region Sjælland er meget tilfredse med den lægevagtordning, som blev lanceret i marts 2008. Det skriver Region Sjælland i en pressemeddelelse.

I pinsen kort før sommerferien i år blev 1700 borgere interviewet, efter de havde haft kontakt med lægevagten. 90 procent føler sig trygge ved ordningen.

- Efter det første år med den nye lægevagtordning er det positivt, at 9 ud af 10 borgere er trygge ved at skulle henvende sig til lægevagten. Men vi skal fortsat arbejde på at gøre det endnu bedre, siger formand for regionsrådet, Kristian Ebbensgaard.

Patienttilfredshedsundersøgelsen viste også at mellem 80%-90% er tilfredse med lægens faglige kompetence, forståelsen for borgerens problem og lægens imødekommenhed.

De største udfordringer ligger i at få folk hurtigere igennem på telefonen og forbedre faciliteterne i venterummene.

Tip os Har du et godt tip?