9. klasse må terpe dansk og matematik nu

For at blive klar til eksamen har 9. klasserne på Pedersborg Skole udelukkende dansk og matematik i denne uge, og andre fag er aflyst resten af året.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den 4 uger lange lockout af lærerne på landets skoler kommer til at trække spor langt ind i det nye skoleår. For 9.klasserne på Pedersborg Skole i Sorø bliver deres sidste tid i folkeskolen markant anderledes.

I den her uge skal de kun have dansk og matematik for at blive klar til afgangsprøverne, og resten af skoleåret er fag som kristendom og samfundsfag aflyst for at give plads til eksamenaktuelle timer.

70 ekstra timer skal hentes ind

For de øvrige klasser på skolen kommer der flere timer på skemaet efter sommerferien. I alt skal der hentes 70 ekstra lektioner om ugen ind i 0.-8 klasse, og det betyder mere arbejde til både børn og voksne.

På mellemtrinnet svarer det til, at skoleugen bliver forlænget fra 28 til 30-31 timer, og for personalet betyder det, at der skal ansættes 2-3 nye kolleger.

Hjem-is og godmorgen

Selv om der er nok at lave planer om og holde styr på, så er Pedersborg Skoles leder alligevel glad for, at der igen er børn i skolegården.

- Det har grundlæggende været en god dag. Selvfølgelig har det været en blandet oplevelse, og der har været mange spørgsmål, men jeg var da ude og sige godmorgen til dem alle samme, da de mødte, så jeg har vel næsten sagt godmorgen til 800 mennesker, fortæller skolelederen.

Udover en hilsen fra inspektøren var der bestilt en hjem-is bil til at komme og hjælpe med at byde børnene velkommen tilbage.

 

 

 


Nyhedsoverblik