Det vi har sammen

Dødsbilist varetægtsfængslet

Prompte reaktion overfor en 20-årig spritbilist fra Eskildstrup. Han blev lørdag varetægtsfængslet i tre uger efter at han fredag aften kørte en ældre kvinde over. Kvinden blev dræbt på stedet.

Ulykken skete omkring klokken 22.30 fredag aften på Eskildstrup Vestergade. Den 88-årige kvinde havde været til et arrangement med familien, og blev kørt hjem af sin søn.

Sønnen satte kvinden af overfor hendes bopæl, men da hun krydsede vejen blev hun ramt af en bil. Føreren af bilen er nu sigtet for spirituskørsel en foreløbig alkotest viste en promille på 1,49.

Den 20-årige fører af ulykkesbilen er også fra Eskildstrup. Han erkendte i retten, at han havde drukket, og en blodprøve skal nu afgøre endeligt, hvor høj promillen var. Den unge mand er nu sigtet for både spritkørsel og uagtsomt manddrab, og varetægtsfængslet frem til 30. juni.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App