Det vi har sammen

87-årig sigtet for vold mod postbud

Foto: TV ØST

Det kvindelige postbud havde ikke Berlingske Tidende med til den 87-årige mønbo. Derefter er der helt forskellige udlægninger af, hvad der skete.

Ifølge det 53-årige postbud, så nikkede den ældre mand hende en skalle. Det bestrider den 87-årige Per Christian Sabø på det kraftigste.

-Jeg har måske rørt ved hendes arm. Men jeg har ikke nikket hende en skalle. Det er en alvorlig sag at beskylde en mand på 87 år for vold. Hvis sagen ikke bliver frafaldet, så melder jeg postbuddet for falsk anmeldelse, siger Per Christian Sabø til Ekstra Bladet.

Han erkender dog, at han var helt oppe i det røde feldt over at han ikke fik sin daglige avis.

Politiet i Vordingborg bekræfter, at de har fået en anmeldelse fra postbuddet, og at de nu undersøger sagen. Først derefter bliver det afgjort om der skal rejses tiltale mod den 87-årige.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App