83-årig mand fundet igen

OPDATERET: Politiet efterlyste tidligere på dagen en 83-årig mand, der havde forladt et plejehjem i Stubbekøbing. Han blev dog efter tre timer genfundet af et jagtselskab.

En 83-årig mand er blevet fundet igen, efter at han i tre timer havde været efterlyst og eftersøgt af politiet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Manden mødte et jagtselskab på Loselundvej i Stubbekøbing, og er nu hjemme i god behold, oplyser politiet.

Manden blev efterlyst af politiet, efter han søndag formiddag forlod plejehjemmet på Præstemarken i Stubbekøbing iført en bordeaux jakke, mørke bukser og gummistøvler. Grundet det kolde vejr blev han hurtigt efterlyst af politiet, og altså fundet igen i god behold. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App