82-årig kvinde blev efterladt i timevis på trappe

Den 82-årige Birgit Møller Hansen måtte i timevis vente på en trappe-repos på vej hjem fra et sygehus. To trappelifte løb tør for strøm, og chaufførerne forlod efter et skænderi med hinanden stedet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 82-årig kvinde fik en alt andet end behagelig hjemtur fra en sygehusindlæggelse på Holbæk Sygehus.

Det fortæller avisen Nordvestnyt.

Grundet et langt sygdomsforløb kunne Birgit Møller Hansen ikke selv gå på trapperne – og da hun skulle hjem løb chaufføren fra Movias Flextrafik’s trappemaskine tør for strøm allerede efter syv trappetrin – og en anden tilkaldt Flex-Trafik-chaufførs maskine løb tør for strøm efter endnu otte trapper.

Derefter kom de to chauffører i et voldsomt skænderi – inden de begge forlod opgangen uden besked om, hvornår de kom tilbage.  Det skete tre timer senere, hvor to andre chauffører med en friskopladet trappemaskine kom tilbage.

Havde ikke kræfter til at kravle

I mellemtiden måtte Birgit Møller Hansen vente i den kolde opgang sammen med sin datter, der pakkede moderen ind i tæpper.

Birgit Møller Hansen havde været indlagt med et længere sygdomsforløb, og havde derfor ikke selv kræfter til at kravle op af trapperne til sit hjem. Derfor var de to nødsaget til at vente, indtil Flextrafik kom tilbage.

Familien har nu klaget over forløbet, der behandles i Region Sjællands Præhospitalt Center.


Nyhedsoverblik