79 storkunder stemplet som tvivlsomme i Roskilde Bank

Antallet af tvivlsomme låneaftaler er langt større end hidtil kendt af offentligheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Omfanget af Roskilde Banks tvivlsomme låneaftaler med ejendomsselskaber og ejendomsudviklere er langt værre end hidtil kendt af offentligheden, skriver dagbladet Børsen.

79 storkunder med en samlet låneramme på i alt 16,8 milliarder kroner har ifølge avisen fået det røde stempel som tvivlsomme låntagere. Sammen med stor usikkerhed om udlån til umiddelbart gode kunder har det ført til enden for Danmarks ottendestørste privatejede bank og til den første nationalisering af et pengeinstitut, siden Landmandsbanken krakkede i 1922.

Men værdien af Roskilde Bank og konsekvenserne for skatteyderne er mere og mere usikker. Alene de 10 største tvivlsomme kunder har lånerammer for i alt 6,7 milliarder kroner.


Nyhedsoverblik