75-årig anholdt for gadeslagsmål

Politiet måtte fredag splitte to kamphaner i et større slagsmål i Vig. Den ene af de to - en 75-årig mand - måtte efterfølgende en tur med på stationen. Den anden slagsbror på 69 år kunne nøjes med at blive sendt hjem af politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De to røg i totterne på hinanden i en bil i Vig og fortsatte efterfølgende slagsmålet på gaden. Det blev for voldsomt for et vidne, der tilkaldte politiet.

Da patruljen nåede frem nægtede de to at fortælle, hvad der var årsagen til slagsmålet og ville blot fortælle, at det var en gammel strid.

Den 75-årige nægtede at falde ned efter slagsmålet og endte med at blive taget med på stationen. Han får nu en bøde på 4.500 kroner for gadeuorden.


Nyhedsoverblik