74-årig truet med kniv

Foto: TV ØST

En 40-årig mand fra Brøndby er anholdt for røveriet mod en 74-årig mand i Ellinge Lyng tirsdag eftermiddag.

Tirsdag klokken 13:49 fik politiet en anmeldelse om et røveri mod en 74-årig mand på Lyngvej i Ellinge Lyng, Odsherred. Den 74-årige blev truet med en kniv af en mand og frarøvet 1.300 kroner.

Politiet sendte flere patruljer ud for at kigge efter røveren og den bil, som han ifølge anmelderen skulle køre i.
Kort tid efter anholdt en patrulje en 40-årig mand fra Brøndby, der kørte i en bil, som beskrevet af anmelderen, og som i øvrigt passede til signalementet.

Den 40-årige blev både sigtet for røveri og for spirituskørsel, da han var påvirket, da politiet fik fat i ham.

Den anholdte forventes fremstillet i grundlovsforhør onsdag med krav om varetægtsfængsling.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App