Det vi har sammen

Ældre udsat for tricktyve

Foto: TV ØST

2 ældre personer fra Nykøbing Falster var tirsdag udsat for, at 2 kvindelige tricktyve kom ind i deres hjem.

2 kvinder snød sig tirsdag ind i 2 ældre menneskers lejligheder i Nykøbing Falster.

Ved 14.30-tiden var det en 74-årig kvinde, der blev antastet af de 2 tricktyve. Hun mødte de 2 kvinder i opgangen på Vendsysselvej, hvor hun bor, og her spurgte de hende, om de måtte se hendes køkken, da de skulle til at lave mad for en overbo.

Brød skab op

Det fik de lov til, men mens den ene kvinde holdt den 74-årige hen med snak i køkkenet, lykkedes det den anden at bryde et skab op i et tilstødende værelse, og her blev der stjålet et beløb i kontanter. Herefter forsvandt de 2 kvinder fra lejligheden.

På Gedservej ikke så langt derfra, var det en 77-årig mand, der fik besøg af kvinderne.

Ville se på lejlighed

Han havde netop spist frokost med familien og var gået hjem for at tage sig en eftermiddagslur, da 2 kvinder ringede på hans dør. Mandens barnebarn er dybt fortørnet over hændelsen.

- De tvang sig ind og sagde, at de skulle til fremvisning af en lejlighed, men min farfar bor i eget hus. Han lejer godt nok et værelse ud, men har ikke nogen ledige værelser nu. Da jeg fik at vide, hvad der var sket, blev jeg rasende og havde bare lyst til at gå ud og finde dem, men det er svært at stille noget op, fortæller Henriette Jensen.

Hendes farfar ringede til sin udlejer, mens kvinderne stadig var i huset, de de 2 har en aftale om, at han giver besked, hvis han oplever noget usædvanligt. Imens forsvandt kvinderne, og der er tilsyneladende ikke stjålet noget.

Spraglet tøj og meget make-up

Den 74-årige kvinde, der fik stjålet kontanter, har beskrevet de 2 tricktyve som:

A: kvinde, 25-30 år, 170-175 centimeter, dansk af udseende, talte dansk uden accent, sort skulderlangt hår, bleg i huden, bar megen make-up. Iført spraglet tøj og kjole.

B: kvinde, 25-30 år, 170-175 centimeter, dansk af udseende, talte dansk uden accent, sort skulderlangt hår, bleg i huden, bar megen make-up. Iført spraglet tøj.

Politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger til sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App