Manden betragtes som farlig, fordi han i den senere tid ikke har modtaget sin medicin, oplyser politiet.
Den dræbte blev fredag morgen ved 10-tiden fundet i sit hjem på Billesborgvej ca. tre kilometer fra Herfølge.
- Han er død som følge af stump vold mod ansigtet - muligvis forøvet med et koben, som er fundet på stedet, siger vicepolitiinspektør Jens Møller fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Stedsønnen er bosat i Mørkøv, men er flere gang set i området omkring den dræbtes hus i de seneste dage.
Den 71-årige er sidst set i live i går morges ved halvotte tiden. Han blev fredag fundet i sit hjem af en nabo, der alarmerede politiet.
/ritzau/