Det vi har sammen

700 nye almenboliger på vej

Foto: TV ØST

Nye almene lejeboliger i regionen skal trække tilflyttere og virksomheder til. Det skriver Jyllands-Posten.

Over hele landet skal der bygges almene lejeboliger som aldrig før, og Region Sjælland er ingen undtagelse. Der er sidste år givet godkendelse til over 16.000 nye boliger, og de 700 skal bygges i vores region. Det er især Slagelse og Vordingborg, der ridder med på byggebølgen. Her skal der bygges henholdsvis 223 og 108 nye boliger.

I Boligselskabernes Landsforening (BL) kalder man det for en "ketchup-effekt", hvor kommunerne skynder sig at komme i gang med at bygge til fremtidens behov, fordi det vil blive dyrere at bygge fremover. Men ifølge Direktør i BL, Bent Madsen, er der ingen grund til bekymring:

 - Både vi og kommunerne er meget bevidste om kun at bygge efter behov og dermed sikre, at der ikke kommer til at stå tommer lejligheder, siger han til Jyllands-Posten.

Tip os Har du et godt tip?